Tog luftbøsse fra drenge

Mandag eftermiddag kom en mand fra Holbæk ind til lokalpolitiet i Holbæk med en luftbøsse.

Anmelderen fortalte, at han søndag aften havde taget den fra to ca. 16-årige drenge på det grønne areal ved Regnbuen. Anmelderen var ude og gå tur, da han hørte noget hvisle forbi sig. Han opdagede de to drenge, der gemte sig i noget buskads. De havde et luftgevær.

Anmelderen bad om at få deres navne, men det nægtede drengene at opgive. Herefter tog anmelderen luftbøssen fra drengene, og meddelte dem, at den kunne de hente på politistationen i Holbæk mandag.

Betjenten på lokalpolitiet i Holbæk venter nu spændt på de to ungersvende eller evt. på deres forældre.

Leave a Reply