Ældre kvinde smed tricktyve ud af sit hjem

En 81-årig kvinde smed onsdag formiddag tre tricktyve ud af sit hjem på Munkholmvej.

Kvinden har fortalt politiet, at det ved 9-tiden ringede på hendes dør. Da hun åbnede, stod en mand med etnisk dansk oprindelse og påstod, at han var taxachauffør, og at han skulle aflevere en glemt pung i hyrevognen til beboeren i lejligheden nedenunder. Men hun var ikke hjemme, og han bad derfor den 81-årige aflevere den.

Under påskud om, at den 81-årige skulle skrive hans navn ned, bad manden om at komme ind. Det fik han lov til, men kort efter opdagede den 81-årige at der smuttede to mænd mere ind i lejligheden.

Den 81-årige smed herefter alle tre ud.

Kvinden beskrev de to andre mænd som værende af anden etnisk oprindelse end dansk. Derudover er der ingen yderligere beskrivelse af mændene.

Leave a Reply