Forsøgte at bryde ind i lejlighed

Onsdag kl. 12.40 konktaktede en indehaver af en lejlighed på Kalundborgvej politiet og fortalte, at der netop havde været forsøg på indbrud.

Manden var kommet hjem til opgangen, da han hørte et brag i opgangen, og umiddelbart efter mødte han en mand på vej ud af opgangen.

Da indehaveren kom op til sin hoveddør, så han, at den var forsøgt brudt op. Han skyndte sig ned for at se efter den mand, der netop havde forladt opgangen, men han var forsvundet på en damecykel.

Den formodede indbrudstyv beskrives som:
– 25-30 år, tyrkisk af udseende, ca. 170 cm. høj, kronraget, lille rundt hoved, skægstubbe, iført en kort blå arbejdsjakke, blå cowboybukser og mørke sko.

Lokalpolitiet i Holbæk vil gerne tale med vidner, der har set denne mand cykle bort fra stedet, eller har andre oplysninger i sagen. Ring 114.

Leave a Reply