En 24-årig mand fra Kalundborg er blevet anholdt i sagen om drabet på en 43-årig mand fra Ladegårdsparken.
Den 43-årige blev fredag eftermiddag fundet dræbt i sin lejlighed i Ladegårdsparken 159.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi indikerer de foreløbige undersøgelser på gerningsstedet, at den 43-årige er stukket med en spids genstand og slået med en stump genstand.
Politiet ønsker ikke at oplyse nærmere om hvilke omstændigheder, der har ført til anholdelsen.
Den 24-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør ved Holbæk Ret i løbet af eftermiddagen.