22. november 2024

Arkiv foto: Grand Power Ltd.
Arkiv foto: Grand Power Ltd.

En 21-årig mand fra Køge blev ved 20-tiden fredag aften anholdt og sigtet for trusler.

Truslerne var faldet på en tankstation på Roskildevej i Holbæk fredag eftermiddag, hvor den 21-årige truede med en pistol og derefter forlod stedet.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi tager sagen udspring i nogle kæresteproblemer.

Politiet anholdt den 21-årige på en adresse i Køge. Politiet ransagede flere steder, men fandt ikke frem til pistolen.

Den 21-årige blev afhørt lørdag og dernæst løsladt.

Sagen vil senere blive behandlet i retten.