22. november 2024

Sent lørdag eftermiddag måtte politiet en tur ned på Jernbanevej, hvor en 28-årig mand fra Hørve optrådte på slap line.

Manden, der ikke var helt ædru, var meget provokerende og mente, at han var blevet overfaldet af fire personer.

Politiet valgte at tage den 28-årige med og lægge ham i detentionen, hvorfra han blev løsladt ud på aftenen, da promillen var faldet til et mere fornuftigt niveau. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.