21. november 2024

Kort efter klokken 13.00 blev en politipatrulje sendt til stien ved Skagerakvej. Her havde et vidne set unge kaste en flaske, som eksploderede.

Da politiet kom frem, fandt betjentene en cola-flaske med væske. Flasken var svulmet op og brandvæsnet blev tilkaldt.

Det viste sig at cola-flasken indeholdt saltsyre.

Politiet undersøger sagen nærmere.