Torsdag aften er der gallapremiere i Grand bio på den nye Anja og Viktor film – Anja & Viktor i medgang og modgang.
Filmen, der har Sofie Lassen-Kahlke og Robert Hansen i hovedrollerne er den femte i den populære serie.
Anja og Viktor er smidt ud af deres lejlighed, men i retten får de mulighed for at købe den for en million kroner.
En tur i banken ender uden resultat og så er gode råd dyre.
Anjas veninde Gitte har meldt Anja og Viktor til reality-showet Medgang og Modgang, hvor præmien er en million kroner og et bryllup.
Ved gallapremieren torsdag aften vil der være lagkage og en lille forfriskning inden filmens start.