På et pressemøde i Statsministeriet torsdag middag, præsenterede statsminister Lars Løkke Rasmussen, finansminister Claus Hjort Frederiksen, erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen og skatteminister Karsten Lauritzen regeringens nye plan ”Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder”.
I planen bliver 3900 statslige arbejdspladser flyttet ud og af dem får Holbæk 119.
De 119 arbejdspladser der rykker til Holbæk kommer fra flytningen af Danmarks Evalueringsinstitut (62), Danmarks Akkrediteringsinstitution (42) og Danida Fellowship Centre (15). Der er tale om flytning af hele institutioner, fremgår af ” Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder”.
De tre institutioner har alle relation til undervisning og det er intentionen, at at placeringen af de tre i Holbæk skal bidrage til et stærkt fagligt miljø i Nordvestsjælland.
Læs også: Borgmesteren glæder sig over statslige arbejdspladser
Dokumentation: “Bedre balance – statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder”
Holbæk (119)
– Danmarks
Evalueringsinstitut (62)
– Danmarks Akkrediteringsinstitution (42)
– Danida Fellowship Centre (15)