27. april 2024

Foto: Politi.dk

Foto: Politi.dk
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man søndag middag fik en anmeldelse fra en borger der havde set en mand som var iklædt en sjusket politiskjorte, men ikke i øvrigt bar uniform.

Borgeren var sikker på, at der var tale om en ”falsk” politimand.

Den falske betjent havde talt med en kvinde, men det var uvist for anmelderen om hvad. Manden fremstod ifølge anmelderen uligevægtig.

Det lykkedes kort efter politiet, at finde frem til manden, som rigtig nok var iført en politiskjorte. Der var tale om en 52-årig mand uden fast bopæl, som blev sigtet og anholdt for uberettiget at have iklædt sig skjorten. Han erkendte forholdet, men nægtede at have udgivet sig for at være betjent.

Poltiet fandt ikke grund til at tro, at den 52-årige havde forsøgt at fremstå som politimyndighed over for nogen. Han blev løsladt senere på dagen, men kan forvente at høre mere fra politiet, når hans sag skal afgøres.