Kundby-pigen skal i retten igen

Ifølge “Kundby-pigens” forsvarer, Mette Grith Stage, erkender hun truslerne. Arkivfoto: Michael Johannessen.
Den nu 18-årige kvinde, som blev kendt som “Kundby-pigen” skal den 10. januar igen for retten. Det skriver dr.dk.

“Kundby-pigen” kom i offentlighedens søgelys, da hun blot 15 år gammel blev anholdt på baggrund af mistanke om, at hun ville bombesprænge to skoler. Planer, hun efterfølgende blev idømt 8 års fængsel for.

I den nye sag, er hun tiltalt for trusler mod sin tidligere lærer og mentor. Truslerne blev fremsat i en telefonsamtale, som fængselspersonalet i Herstedvester Fængsel, hvor hun afsoner, aflyttede.

Ifølge forsvarer Mette Grith Stage erkender “Kundby-pigen” truslerne og er ked af det hun har sagt, skriver dr.dk.

Skriv et svar