Anklageren glemte noget: Voldtægtsforbryder løsladt efter dom

En 24-årig mand fra Hvidovre blev den 6. juni idømt 3 år og 6 måneders fængsel for voldtægt mod en 21-årig kvinde fra Holbæk – og sluppet fri.

Arkiv foto: Rolf Larsen.

Voldtægten den 24-årige blev dømt for fandt sted den 19. november sidste år kort før klokken seks om morgenen på et diskotek i Holbæk.

Da den dømte den 6. juni var i retten og fik sin dom blev han ved en fejl ikke begæret varetægtsfængslet til afsoning kunne finde sted, og han blev derfor løsladt efter dommen.

Politiet anholdt den 24-årige igen tirsdag aften og han blev fremstillet i Retten i Holbæk med krav om varetægtsfængsling. Retten henviste til landsretten, hvor sagen nu vil blive behandlet medens domfældte er på fri fod, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Skriv et svar