Her kan du se Skt. Hans bål

Arkivfoto: Inzey / Pixabay

Det er ikke kun Strandparken i Holbæk, der byder på Skt. Hans aften i vores område. Se her hvor du ellers kan nyde sommeraftenen.

Rævebjerg
På Røvebjerg i Mørkøv er der ikke blot et – men to Skt. Hans bål – et til børnene og et for de voksne.
Børnenes bål tændes kl. 18.00 og der vil være mulighed for at bage snobrød på medbragte pinde. Klokken 20.00 tændes det store bål og der vil være tale og fællessang. Se mere her.

Grandløse Kirke
Familiegudstjeneste kl. 17.00 og derefter arrangement i haven med grill, bål og snobrød. Direktør Keld Grinder-Hansen fra Andelslandsbyen Nyvang holder båltalen. Arrangementet slutter omkring kl. 20.00

Udby Præstegårdshave
Arrangementet starter kl. 19.30 med Bål, sang og “noget at riste til børnene”. Arrangementet slutter kl. 20.30. Se mere her.

Jyderup Højskole
Der holdes Skt. Hans aften på plænen ned mod Skarresøen med grillmad, musik, fællessang, bål, fadøl og båltaler. Arrangementet starter kl. 18.00. Læs mere her.

Orø camping og hytteby
Sammen med beboerforeningen holder campingpladsen Skt. Hansfest. Arrangementet starter klokken 18.00 med fællesspisning. Orø Koret synger og årets heks bliver kåret. Folketingsmedlem Kåre Dybvad (S) holder båltalen og bålet tændes.

Orø-Holbæk overfarten
Ta’ med Orø-Holbæk overfarten på cruise i Isefjorden Skt. Hansaften. Turen starter klokken 18.05 og går hele vejen rundt om Orø. Se mere her.

Kender du til andre Skt. Hans arrangementer, så skriv dem i kommentarfeltet herunder, så tilføjer vi dem til listen.

Skriv et svar