Lokal-TV med Velfærdsdemonstration og Høstmarked

Næstformand i Pædagogisk Sektor i FOA Sjælland René Strunch var blandt talerne ved Velfærdsalliancens demonstration. Foto: Michael Johannessen.
Næstformand i Pædagogisk Sektor i FOA Sjælland René Strunch var blandt talerne ved Velfærdsalliancens demonstration. Foto: Michael Johannessen.

I denne weekend sender Holbaekonline.dk lokal-tv fra Holbæk på LokalKanalen.
Prægtige dyr blev vist frem. Foto: Rolf Larsen.
Prægtige dyr blev vist frem. Foto: Rolf Larsen.

Folk fra by og land mødtes til høstfest i Andelslandsbyen Nyvang i midten af september. Her var der både mulighed for at danse, se på udstillede kvæg, høre halvsjofle spillemandsviser, opleve gøglerier, køre i karrussel og meget mere – og vi var med.

Velfærdsalliancens demonstration
Omkring 500 mennesker mødte frem foran kommunens administrationscenter i Kanalstræde for at protestere mod nedskæringer. Der var mange taler og Holbaekonline.dk var tilstede med videokameraer for bl.a. at dokumentere de mange taler af bl.a. næstformand i Pædagogisk Sektor i FOA Sjælland René Strunch, byrådsmedlem for Enhedslisten Karen Thestrup og socialdemokraternes borgmesterkandidat Christina Krzyrosiak Hansen.

Vi havde annonceret et indslag om det første spadestik til den nye Sportsby. Men en teknisk fejl har desværre betydet, at indslaget ikke er blevet til noget. Vi beklager.

På TV og internettet
Vores udsendelse kan ses på fjernsynet via egen antenne eller kabel-tv på samme kanal som også sender Tegnsprogskanalen. Har man ikke egen antenne eller kabel-tv kan man se udsendelse streamet live via internettet på www.tv-sydsjaelland.dk/live.html

Udsendelsen sendes lørdag kl. 12.30 og genudsendes søndag kl. 22.00 og mandag kl. 8.30.

2 thoughts on “Lokal-TV med Velfærdsdemonstration og Høstmarked

  1. Dejligt der ikke var klippet i talerne. Flere, osse mig, burde gå på gaden og protestere over besparelserne som kommer samtidig med byggeriet af et kæmpestort og dyrt sportspalads til evig minde om borgmester Søren Kjærsgaard.

  2. Og når vi skal til stemme-urnerne i november 2017 – SÅ ER ALTING GLEMT. Vælgernes hukommelse er uhyggelig kort, hvilket enhver politiker med pamper-tilbøjeligheder benytter sig af.

Skriv et svar