26. april 2024

Signe Svendsen giver koncert fredag på Holbæk Teater. PRfoto.

Signe Svendsen giver koncert fredag på Holbæk Teater. PRfoto.
Signe Svendsen giver koncert fredag på Holbæk Teater. PRfoto.

Signe Svendsen kan fredag aften opleves med sit faste band og en række helt nye sange på Holbæk Teater.

Signe Svendsen arbejder på sit 3. studiealbum hvor fra singlen “Strejfer” allerede er sendt ud til landets radiostationer. Det er en sang, der giver et klart billede af at den danske singersongwriter konstant videreudvikler sin lyd og sit materiale.

Koncerten fredag aften på Holbæk Teater kan man høre mere materiale fra det kommende album.

Genremæssigt befinder Signe Svendsen sig mellem pop/rock og nordic roots og med klare poetiske tekster beskriver hun sin generation, samtiden og kærlighedens forviklinger.

Der er lagt op til en koncert med nærvær, intensitet og et band, der spiller helt ud til scenekanten. Selv siger Signe om sine koncerter:
– Vi lader aldrig noget dø i synden! Folk er kommet og de skal vide vi sætter pris på det. Når vi deler sangene og musikken med publikum, opstår der et fælleskab, som er helt særligt. Det er det livekoncerterne kan, – ”de sker lige nu og her og kan ikke streames dagen efter.”

Med sig har hun et hold af landets bedste musikere, der fungerer som hendes faste band. Bandet består, udover Signe, af gedigne drenge som; Lars Skjærbæk (guitar), Troels Skjærbæk(bas ) og Søren Poulsen (trommer ) Bandet tæller også den faste lydmand Tess Pedersen.