27. april 2024

I går kunne Orø-borgere tilknyttet Bybjerg Vandvæk ånde lettet op. Det er ikke længere nødvendigt at koge vandet, der igen kan drikkes direkte fra hanen.

En analyse af vandværkets vand fra den 12. november, viste, at vandkvaliteten nu er i orden igen og kogepåbuddet kan ophæved – på trods af en enkelt coliform bakterie i den ene af prøverne taget den 12. november.

Embedslægen anbefaler at der udtages prøve af vandet der sendes ud til forbrugerne ved vandværket nogle gange i de kommende måneder for at sikre, at der ikke fortsat er problemer med rentvandstanken. Tanken blev kloret i slutningen af sidste måned efter fundet af de coliforme bakterier.

Kogepåbudet blev udstedt den 22. oktober.