27. april 2024

Fra i dag og til og med søndag, er der Vikingefestival på Orø.

Som vi tidligere har skrevet, så byder festivalen på mange forskellige aktiviteter, boder og værksteder, og vikingeskibet Aslak fra Skuldelev, lægger til ved Isefjordens Perle weekenden over.

Kendt skuespiller fortæller hemmelig historie
Blandt aktiviteterne er muligheden for at høre fantastiske heltesagn og fortællinger Loke’s børn; Ulven, Ormen og Hel.

Også skuespilleren Thure Lindhart, der blandt andet er kendt fra film som Flammen og Citronen, har en historie at fortælle og han kommer forbi festivalens marked lørdag.

På Hestebedgaard er der særudstilling lørdag om Orø og Isefjorden i Vikingetid og middelalder. Og i Kulturbeholderen

KulturBeholderen ved Margrethebakken bag Orø Kro kan man se Steen B. Langvad vægmaleri, som skildrer Orø’s sagn og myter.

Frederikssund vikingerne optræder med kampshow og man kan få indsigt i arkæologernes viden om vikingetiden, kulturen og mennesket – set fra den arkæologiske verden.

Søndag sluttes det hele af med et munkeoptog fra festivalområdet til Mariamesse i Orø Kirke, hvor munke vil gå i spidsen fra havnen til Orø kirke, som markering af overgangen fra vikingetiden til middelalderen.

Læs også: Vikingefestival på Orø og besøg www.orøvikingefestival.dk.