26. april 2024

En 67-årig kvinde fra Jyderup blev i går udsat for tricktyveri på p-pladsen ved Kvickly på Holbækvej i Jyderup.

Her var kvinden ved 13.30-tiden blevet kontaktet af en mand, som havde parkeret ved siden af hende. Manden spurgte om vej til Sønderborg, og den 67-årige gik til mandens bil, hvor han havde et kort. Den 67-årige forklarede manden vejen, hvorefter hun gik tilbage til sin bil. Her tog hun sin taske og gik til en anden forretning. Her konstaterede hun, at hendes dankort var fjernet fra pungen.

Den 67-årige beskriver manden som: Mand, Østeuropæisk af udseende, 50-60 år, 165-170 cm, almindelig af krobsbygning, lyst kort hår. Manden talte engelsk og var iført lyst tøj (muligvis en skjorte). Kørte i hvid bil, formentlig Citroen.

Mens den 67-årige var i Kvickly, bemærkede hun en kvinde, der stod tæt bag ved hende, da hun betalte. kvinden beskrives som: Kvinde, 40-50 år, 165-170 cm, spinkel, lyst hår. Kvinden var iført lyst tøj.