27. april 2024

I dag spiller Holbæk B&I mod Frem. Billedet er fra holdets 5-2 sejr over BK Frem ved forårssæson-starten i 2014. Foto: Rolf Larsen.

Nordvest FC (i de nye blå/hvide spillerdragter) vandt komfortabelt 5-2 over BK Frem. Foto: Rolf Larsen.
Nordvest FC (i de nye blå/hvide spillerdragter) vandt komfortabelt 5-2 over BK Frem. Foto: Rolf Larsen.
Nordvest FC vandt 5-2 over gæsterne BK Frem ved søndagens kamp.

Solen skinnede og der var forår i luften på mere end én måde på Holbæk Stadion søndag eftermiddag. For søndagens kamp var også den første kamp, hvor Nordvest FC – der til sommer vender tilbage til navnet Holbæk B&I – spillede i moderklubbens Blå og hvide farver – og så var det også begyndelsen for en “ny” trup.

Og det var et forår af den bedste slags.

BK Frem havde opbakning fra to-tre busser fulde af fans og i starten, mens hjemmeholdets fans var noget mere afdæmpede. BK Frem kom bedst fra start og lagde en offensiv linje. Spillet foregik i de første minutter hovedsageligt på Nordvest FCs banehalvdel og efter 9 minutter kom gæsterne foran, da Andreas Lundberg sendte bolden forbi Nordvest FCs “nye” målmand, Lasse Krogh til 0-1.

Men så rykkede Nordvest FC frem på banen og i 15. minut udlignede Martin Koch til 1-1.

Nordvest FC holdt presset på gæsterne og i 21. minut kom det til en stor chance for Jonas Jakobsen, der dog måtte se bolden blive parreret til hjørne.

I minutterrne efter fik hjemmeholdet endnu et par gode chancer, uden at der kom scoringer ud af det.

Men i 31. minut blev Nordvest FC tildelt et straffespark samtidig med at BK Frems Rasmus Larsen fik det røde kort og blev smidt ud af banen. Straffesparket blev taget af Martin Koch, der sikkert og præcist sendte bolden forbi Frems målmand Lasse Sørensen til 2-1.

Med tre minutter tilbage af 1. halvleg, lykkes det Fead Rama at udbygge forøringen til 3-1.

Efter pausen fortsatte Nordvest FC det gode spil og kunne knapt fem minutter inde i halvlegen igen se måltavlen skifte ciffer, da Mohammed Asrihi scorede til 4-1.

BK Frem fik ikke rigtig sit spil til at fungere og Nordvest FC havde flere chancer inden gæsterne fik deres første rigtige chance i den halvleg, det skete på et frispark, som blev lagt godt ind i NVFCs målfelt. Men Lasse Krogh var på plads og tog bolden med hænderne.

Først i 64. minut fik BK Frems fans noget at juble over, da Daniel Pedersen tog straffespark og skød bolden ind i Nordvest FCs net til 4-2.

Men på trods af scoringen og en smule fornyet energi, kom gæsterne ikke rigtig ind i kampen og bl.a. Ricki Olsen og Martin Koch var tæt på at score inden Mohammed Asrihi satte sidste søm i BK Frems kiste og scorede til 5-2 med blot et par minutter tilbage af kampen.

Dermed vandt de blå/hvide den første kamp i forårssæsonen og viste god form, som det skal blive spændende at følge foråret igennem.

Det officielle tilskuertal til søndagens kamp var på 376.

Kan du ikke se slideshowet herover? – så klik her.