Syge vil demonstrere foran jobcentret

Torsdag er der lagt op til demontrationer i hele landet under parolen ‘Syg i et sygt system’. Også i Holbæk vil der blive demonstreret.

De demonstrerende er utilfredse med den behandling de får af ‘systemet’ og derfor kræver de ændringer i den måde, at sygdomsramte mødes af bl.a. kommunerne.

Demonstrationen finder sted torsdag kl. 10.00 foran Jobcentret på Jernbanegade i Holbæk.

3 kommentarer

  • Jeg var forbi demonstrationen foran jobcenter Holbæk idag
    Der stod en del borgere som oplever at de er kommet i “klemme” i det kommunale system. Demonstrationen var arrangeret af Facebook-gruppen “Syg i Holbæk”. Erling Frederiksen og Leif fra Enhedslisten var der også og dem fik jeg også en snak med.
    Som byrådskandidat for Liste H mener jeg at det er godt at der er borgere som går sammen og står sammen og f.eks arrangerer en demonstration, hvis de oplever at der er forhold som skal gøres bedre.

    Jeg kan savne at “udsatte borgergrupper” som f.eks ledige/aktiverede/på kontanthjælp/fleks- og skånejobbere får støtte fra de etablerede politiske partier. På Christiansborg kan jeg personligt kun se et parti som gør det, og gør det godt.

    Og de politiske partier i Holbæk har heller ikke “udsatte borgergrupper” på det politiske dagsorden-program (minus enhedslisten).

    Det udgør et demokratisk problem og udfordring at så mange borgere og borger-grupper i den grad oplever at de står “udenfor” samfundet og ikke høres af politikere og partier (og interesseorganisationer/faglige organisationer)…

    DER SKAL SAMLES OP PÅ BORGERNES SAGSFORLØB OG “HISTORIER”
    Det er meget vigtigt at borgerne organiserer sig og at der samles systematisk op på de “sagsforløb” hvor det er gået i hårdknude og hvor borgerne oplever et retssikkermæssigt problem i.f.h.t. rettigheder og lovgivning. Jeg vil hermed opfordre alle borgere som har oplevelsen af at være kommet i klemme i den kommunale administation til at støtte op om de initiativer og tiltag som er igangssat og igangsættes.
    Borgerne skal i centrum – kvalitet og sund fornuft i sagsbehandlingen: Sagsbehandlingen skal overholde lovgivningen og være kvalificeret.
    Lokallisten Holbæk vil arbejde for flere socialrådgivere
    Og en rettidig sagsbehandling baseret på lovgivningen og sund fornuft/gensidig respekt. Og borgerne skal selvfølgelig inddrages i egne “sager” og udtalelser fra speciallæger o.l. skal respekteres og ikke automatisk underkendes af kommunen.

    Byrådskandidat for Liste H – Frank Skibby Jensen

  • Avatar Søster F. Petersen

    I andre kommuner er nogle FÅ vælgere og valgdebattører vågnet. Også nogle få her i Holbæk.. Men ALT for få!

    For alle kan blive syge, fra det ene øjeblik, til det andet.. Og så får man et chok.. For hjælpen er ikke eksisterende, desværre!

    Som bisidder har jeg, flere gange, oplevet folk der har mødt det kommunale system “KUN” med en fysisk sygdom, men efter 3-5 ja op til 7 år kamp, med kommunen, ender med nye diagnoser som stress, depression og PTSD. Og manges familier går i opløsning for kampen er altfortærende!!

    Jov jov.. der er GANG i debatten, i Holbæk, om bla. Arenaen.. men hårdt ramte menneskers LIV.. Det emne er nærmest IKKE eksisterende.

    Så jeg HÅBER at vælgerne tænker mere over HVAD en kommunes grundstof ER. Er det bygninger og boldbaner.. eller er det de borgere der “ansætter” politikerne?

    Mvh. Søster F. Petersen
    Facebook borgergruppen “Syg i Holbæk”

  • Avatar Hanne Duelund Larsen

    Desto større grund er der til at stille kritiske spørgsmål i debatten om Arena eller andre prestige-projekter.
    For når først pengene ER forsvundet i sådanne projekter, så er der definitivt ikke noget tilbage til f.eks. de syge.

Leave a Reply