Matas-personale fangede butikstyv

I går klokken 13.30 blev en politipatrulje prajet af et vidne, der tilfældigt havde genkendt to mænd, som dagen i forvejen havde forsøgt at stjæle et ur i en butik i Ahlgade.

Da patruljen kørte i den retning, hvor de to var gået, blev patruljen mødt af endnu et vidne, som oplyste, at hun netop havde set de to samme mænd stjæle noget parfume i Matas og var gået derfra med Matas-personale følgende efter.

Patruljen fik til sidst kontakt med Matas-personalet, der tilbageholdt en mand, som havde ”tabt” to stjålne deoderanter til en værdi af 640 kr.

Politiet anholdt manden – en 33-årig mand fra Georgien – og han blev sigtet for butikstyveriet af parfumen sammen med en ukendt, flygtet medgerningsmand.

Den 33-årige vil få et bødeforelæg for tyveriet og bliver overgivet til politiet i Sandholmlejren, idet han var eftersøgt i forbindelse med sin asylsagsbehandling i Danmark.

Skriv et svar