Kemikalieudslip i Regstrup

Politi og brandvæsen blev søndag eftermiddag kaldt ud til et ammoniakudslip i Regstrup. Foto: Skadestedsfotograf.dk – Johnny D. Pedersen.

Indsatslederen fra Holbæk Kommunes Beredskab blev klokken 13.21 kaldt ud til en virksomhed på Virkelyst i Regstrup.

Da indsatslederen ankom til stedet, lugtede der meget kraftigt af kemikalier. Han rekvirerede derfor yderligere assistance fra brandvæsnet der ankom med to tankvogne, en tanksprøjte, redningsvogn og stigevogn.

Der blev lagt slanger ud og gjort klar til “worst case scenario”.

Der er formentlig tale om et ammoniak-udslip fra et køleanlæg.

Vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at Politi og brandvæsen i skrivende stund arbejder på stedet for at klarlægge omfanget og årsagen til udslippet.

Skriv et svar