27. april 2024

Borgmester Søren Kjærsgaard indviede i går Krolf-banen på Stenhusbakken.

Der var kaffe og rundstykker og derefter flere aktiviteter i sundhedens tegn, inden Borgmester Søren Kjærsgaard klokken 11 holdt tale ved indvielsen af den nye Krolf-bane og klippede den røde snor.

Borgmesteren svingede bagefter krolf-køllen i et venskabeligt slag Krolf.

Om Krolf:
Krolf er en blanding af Golf og Kroket. Spillet er især populært blandt folk på 60+ år, men det er i bund og grund et familiespil, hvor alle kan være med.
Der spilles på en bane med huller, som i golf. Køllerne og kuglerne ligner Kroket-køller.