Ung kvinde udsat for røveri

En ung kvinde blev søndag aften udsat for røveri i Ladegårdsparken. Arkiv foto: Rolf Larsen.

En 22-årig kvinde blev kort før klokken 20 søndag aften udsat for røveri, da hun kom gående i Ladegårdsparken.

Kvinden blev kl. 19.50 prikket på skulderen af en mand, som i første omgang spurgte om hjælp til et eller andet. Men så truede han hende med vold, hvis han ikke fik udleveret en Ipad og Iphone.

Manden beskrives som: Mand, 20-25 år, 170-175 cm. høj, markante kindben, mørk i huden, sort hår, mørke øjne, veltrænet. Iført Nike trøje og shorts med lynlås.

Lokalpolitiet i Holbæk vil meget gerne høre fra vidner, der har oplysninger i forbindelse med sagen. Ring til politiet på tlf. 114.

Skriv et svar