Arkivfoto: Rolf Larsen.
Hva’ skete der lige? – sådan kunne man godt spørge sig selv efter Holbæk B&I ellers sejrsvante mandskab fredag aften tabte til FC Helsingør.
Holbæk, der gik til kampen som nr. 1 i 3. division blev sat til vægs af de nordsjællandske tropper.
Jacob Hjorth Søndergaard bragte hjemmeholdet foran efter 25 minutters spil.
Blot et par minutter efter udbyggede helsingoranerne føringen til 2-0 med et mål af Alexander Petræus.
I 37. minut var det igen Jacob Hjorth Søndergaard, som sørgede for en scoring, hvilket han gentog ti minutter senere til 4.0.
Fem minutter inde i 2. halvleg lykkedes det så endelig Holbæk at få et mål.
Helsingør var dog ikke helt færdig og mindre end ti minutter efter sikrede Jacob Hjorth Søndergaard slutresultatet 5-1.
