Foto: Michael Johannessen.
Kommende festivalarrangører kan onsdag den 24. september få inspiration og viden om, hvordan man fører en festivalidé ud i livet, når Ungekulturhuset Lucerna i Holbæk lægger hus til Festival Production Workshop.
Workshoppen skal give kommende kulturaktører viden om, hvordan en musikfestival afvikles. Mikkel Skov deler erfaringer fra sit arbejde hos NusNus med produktionen af festivalerne Distortion, Karrusel og Kaleido.
Festival Production Workshop er en del af projektsamarbejdet Musikhjælp Scenesetup mellem Tuborgfondet og ROSA, der skal fremme vækstlagsfestivaler i hele Danmark.
Projektet har i år støttet blandt andre Surround Festival i Roskilde og ECHO i Frederikssund samt 23 andre festivaler med forberedende rådgivning og et professionelt produktionssetup.
Workshoppen i Holbæk finder sted på Ungekulturhuset Lucerna, Ahlgade 3F, i morgen onsdag den 24. september fra klokken 16.00 til 19.15.
Der bliver desuden afholdt workshops i Odense, Sønderborg, Esbjerg, Holstebro, Vordingborg og Aalborg i løbet af september og oktober.
