Illustration: Holbaekonline.dk.
Det skal LA og Venstre have ros for: De har fremlagt et alternativt budget og dermed gjort det tydeligt, hvilken politisk retning de ønsker. Det er sundt for demokratiet, og det gør den liberale profil mere synlig.
Men når man kigger lidt længere ned i budgettet, bliver billedet mindre rosenrødt.
For en del af økonomien bygger på besparelser, som endnu ikke er fundet.
På sygefraværet sammenligner man sig med andre kommuner og lægger niveauet for besparelsen derefter. Men en sammenligning med andre kommuner får ikke vores medarbejdere til at blive mindre syge. Det er derfor ikke en besparelse, man har gennemført – det er en besparelse, man håber at kunne finde.
AI er et andet eksempel. Det er en god ambition at bruge AI til at gøre arbejdsopgaver smartere og samtidig frigøre ressourcer. Men der afsættes 7,5 mio. kr. i første omgang, mens der budgetteres med stigende besparelser frem mod 45 mio. kr. i 2030.
Det kan sagtens være, at AI kommer til at skabe store gevinster. Men vi ved det ikke endnu.
Og det er netop problemet: Man bruger pengene nu og regner med at finde dem igen senere.
Hvad sker der, hvis gevinsterne ikke kommer? Så skal besparelserne findes et andet sted. Og vi ved allerede, hvad den slags kan betyde: massive besparelser på den nære velfærd.
Derfor er det vigtigt at skelne mellem en god ambition og en realiseret besparelse. Jeg synes, vi skal være ambitiøse med både AI og effektiviseringer. Men vi skal ikke bruge penge, før vi ved, at vi har dem.
For et budget kan godt se flot ud på papiret – og stadig ende med at blive dyrt for borgerne.
Mvh
Mads S. Lond
Jyderup
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du kan også sende os din mening her.
