Foto: Rolf Larsen.
Holbæk B&I led sit første nederlag, da holdet søndag spillede ude mod Hørsholm-Usserød IK.
Hjemmeholdet bragte sig foran 10 minutter inde i kampen med et mål af Khalid Al-Ali.
Det var halvlegens eneste mål og først ti minutter inde i 2. halvleg kom næste scoring, da Georg Hyldahl Kirkeby udbyggede hjemmeholdets føring til 2-0.
Kort efter sørgede Muhammad Huzaifa Khan for at føringen blev 3-0.
Mod slutningne af kampen fik Holbæk et straffespark, som Matin Alatlassi sørgede for at sende i Hørsholm-Usserøds mål og dermed rette lidt op på cifrene til 3-1.
På trods af dagens nederlag ligger Holbæk fortsat i toppen af 3. division med 16 point, to point foran Vanløse på 2. pladsen og Brønshøj på 3. pladsen.
Holbæks næste kamp er på fredag og den spilles på hjemmebanen i Sportsbyen mod Ringsted IF. Kampen fløjtes i gang kl. 19.00.
