Foto: Morten Sundgaard.
Søndag formiddag er der sket et færdselsuheld på Kalundborgvej umiddelbart før den store rundkørsel ved Holbæk Vest.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi kort efter kl. 11.30, som også oplyser, at der er tale om et alvorligt uheld.
Ulykken skete kort efter klokken 11.
Ifølge TV2 er en 19-årig mand omkommet ved uheldet og en anden mand er blevet bragt til behandling på sygehuset. Han meldes uden for livsfare.
TV2 skriver, at de pårørende er underrettet.
Senest opdateret kl. 13.31







