Arkivfoto: Rolf Larsen.
Politiet standsede torsdag aften kl. 22.15 en bil på Valdemar Sejrsvej i Holbæk.
Bag rattet sad en 40-årig mand fra Sjællands Odde.
En narkometertest viste, at manden var påvirket af både kokain, amfetamin og cannabis.
Den 40-årige blev sigtet for kørsel i narkotikapåvirket tilstand og taget med til udtagelse af en blodprøve.
Politiet afventer nu resultatet af blodprøven, og når den foreligger, vil den sigtede høre nærmere i sagen.
