Politiet rykkede ud til drabsforsøg i Apotekerhaven den 30. januar 2024. Foto: Michael Johannessen.
En 28-årig mand er ved Østre Landsret blevet idømt 14 års fængsel for et drabsforsøg i forbindelse med en bandekonflikt i Holbæk i 2024.
Drabsforsøget fandt sted den 30. januar 2024, da en 23-årig mand , som ifølge politi og anklagemyndighed havde tilknytning til grupperingen “LGP” skudt i ryggen gennem vinduet til sin lejlighed i boligområdet Apotekerhaven i Holbæk.
Det skete i, ifølge dommen, i forbindelse med en konflikt mellem de to grupperinger, som politiet har benævnt “MV” og “LGP”
Ud over fængselsstraffen har den 28-årige fået forbud mod at færdes og opholde sig i Holbæk Kommune i ti år.
Østre Landsret stadfæstede dermed byrettens dom.
