Skoleskibet Georg Stage. Foto: Rolf Larsen
Skoleskibet Georg Stage ligger ved kaj ved Krags Brygge i Holbæk Ny Havn.
Den tremastede fuldrigger begyndte sit andet togt i år i København i slutningen af juli.
Lørdag ankom skibet til Holbæk. Mange har allerede lagt vejen forbi for at se det imponerende skib, ligesom man har kunnet se en del af skibets elever i Holbæks bybillede i deres karakteristiske matrostøj.
Togtet vil blandt andet gå til Dundee (Skotland), Dublin (Irland), Vigo (Spanien) og Honfleur (Frankrig) inden det vender tilbage til København i november, hvor eleverne skal til eksamen og klargøre skibet for vinteren.
Både lørdag og søndag åbner Georg Stages uddannelsesbod foran skibet kl. 12.00 og der er åbent skib fra kl. 18.00 – 20.00 begge dage.

Besøgte det da jeg var barn, også dengang var det spild af tid.
Møde nogle derfra i går, der sprugte om noget, men jeg gad ikke hjælpe dem
Hans siger:
Hvorfor er der altid de negative kommentarer, hver gang der er en begivenhed. Så hold dog snotten væk, hvis I ikke har noget positivt at bidrage med.