6. september 2026 08:30

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 21-årig mand blev torsdag eftermiddag sigtet for narkokørsel, efter at han var involveret i et færdselsuheld i Holbæk.

Uheldet skete klokken 15.19 i Ladegårdsparken Vest, hvor den 21-årige mand fra Holbæk kørte ud fra en parkeringsplads. Her overså han en 68-årig kvinde fra Svinninge, som kom kørende, og bilerne stødte sammen.

Ingen personer kom til skade ved sammenstødet.

Ifølge politiet viste det sig efterfølgende, at den 21-årige var påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor anholdt, sigtet og fik udtaget en blodprøve.

Politiet har desuden optaget rapport om vigepligtsuheldet.

Leave a Reply