9. august 2026 15:56

Etableringen af stitunellen under Stenhusvej bliver ikke færdig til tiden. Foto: Rolf Larsen.

Stenhusvej har de seneste uger været lukket for gennemkørsel – og det bliver den ved med at være noget tid endnu.

Holbæk Kommune oplyser nemlig, at arbejdet med etableringen af den nye stitunnel under Stenhusvej er forsinket. Ifølge kommunen er det på grund af dage med dårligtvejr samt tørringstid på fugtisolering af stitunnellen, at der er forsinkelser på projektet.

Det betyder, at Stenhusvej ikke som først meldt ud åbner den 9. august. I stedet vil spærringen syd for rundkørslen vare til d. 16. august.

Kommunen oplyser i samme ombæring, at den nye buslomme på Stenhusvej nord for rundkørslen samt Skagerakvej vil blive åbnet for trafik som planlagt fra d. 9. august.

Leave a Reply