9. august 2026 15:18
Billede af Lucerna Second Hand Shops facade.

Lucerna Second Hand Shop åbner i Kanalstræde 9 C-D. Foto: Rolf Larsen.

Der arbejdes på højtryk for at blive klar til åbning af den nye genbrugsbutik Lucerna Second Hand Shop.

Butikken, der har til huse i Kanalstræde på havnen i Holbæk, er som navnet antyder, blevet til blandt brugerne af Ungekulturhuset Lucerna. I løbet af denne måned har der været et par arbejdssøndage, hvor frivillige har givet en hånd med.

Åbningen af den nye butik sker fredag d. 7. august, hvor der er åbent fra 16 til 18. Ifølge dagens program bliver der budt officielt velkommen kl. 16.30, og her vil Lucerna fortælle om konceptet bag butikken, visionerne for udvidelsen af Ungekulturhuset Lucerna, frivilligfællesskabet og de kommende kreative events og workshops.

Der vil være mulighed for at gå på opdagelse i butikkens udvalg, og gæsterne bliver budt på en mindre servering fra Café Lucerna samt en alkoholfri øl eller økologisk sodavand fra To Øl. De alkoholfrie øl og sodavand fra To Øl vil efterfølgende også kunne købes i butikken.

Lucerna oplyser desuden, at interesserede er velkomne til at henvende sig, hvis de ønsker at blive frivillige eller høre mere om et muligt samarbejde.

Mere information om åbningen findes på Lucerna Second Hand Shops Facebook-side.

Leave a Reply