9. august 2026 15:14

Foto: Rolf Larsen.

En beruset mand skabte tirsdag eftermiddag ved 16-tiden opmærksomhed i en butik på Skarridsøgade i Jyderup, da han dukkede op kun iført underbukser.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi bad personalet manden om at forlade butikken. Det fik ham til at tage underbukserne af og kaste dem efter personalet.

Manden tog efterfølgende underbukserne på igen og satte sig på en bænk uden for butikken, hvor en patrulje fandt ham.

Han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og efterfølgende kørt hjem af politiet.

Leave a Reply