10. august 2026 15:52

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk

En mand blev tirsdag morgen fundet livløs i en mindre sø i Kikhøjparken i Holbæk.

Alarmen indløb ved 6-tiden, hvorefter politi, brandvæsen og ambulance rykkede ud til stedet. En forbipasserende havde fået øje på manden, der lå ude i vandet.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi hjalp patruljen sammen med anmelderen med at få manden trukket op på land.

Ambulancepersonalet iværksatte genoplivningsforsøg, men mandens liv stod ikke til at redde.

Politiet oplyser, at det endnu er uvist, hvordan manden er havnet i vandet, og hvor længe han havde opholdt sig der, før han blev fundet.

Leave a Reply