9. august 2026 14:44

Arkivfoto: Rolf Larsen.

To personer blev lørdag eftermiddag tilbageholdt efter et butikstyveri i et supermarked på Slotsvolden i Holbæk.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi havde en ansat tilkaldt politiet, efter at have tilbageholdt de to mistænkte, som havde stjålet varer til en værdi af 5.700 kroner.

Der er tale om en 60-årig mand og en 62-årig kvinde, begge fra Hviderusland. De er sigtet for tyveri og vil få sagen afgjort med en straksbøde.

Politiet har desuden beslaglagt deres pas, så udlændingemyndighederne kan tage stilling til det videre forløb.

Leave a Reply