19. juli 2026 11:26

Arkivfoto: Rolf Larsen.

En 41-årig mand fra Næstved er sigtet for at have kørt bil under påvirkning af spiritus og euforiserende stoffer, efter hans bil søndag eftermiddag endte i en grøft på Ulvigvej ved Mørkøv.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 15.41 fra en 19-årig kvinde fra Stenlille, som havde set bilen køre i grøften.

Ifølge politiet befandt der sig adskillige både åbne og uåbnede dåseøl i bilen. Kvinden holdt øje med føreren, der selv kom ud af bilen, indtil en patrulje ankom.

Den 41-årige blev anholdt og sigtet for kørsel i påvirket tilstand. Han fik udtaget en blodprøve og blev efterfølgende løsladt.

Sagen bliver afgjort på et senere tidspunkt.

Leave a Reply