Arkivfoto: Pixabay.
En rumænsk mand blev onsdag fik onsdag en straksdom for bl.a. såkaldt “scan selv”-tyveri fra butik i Holbæk.
Det var Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som onsdag morgen anholdte den rumænske mand på en adresse i Rødovre. Det skete efter en kort efterforskning. Han blev senere samme dag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han blev dømt for en række butikstyveriet.
Han havde sammen med flere andre personer begået i alt 18 butikstyverier, ved at gerningsmændene var kommet ind i butikken, hvor de fyldte deres tasker med varer, hovedsageligt kaffe, hvorefter de forlod butikken ved at benytte scan selv-kassen, hvor de betalte for en vare af mindre værdi, og derved kunne de komme ud af butikken med de stjålne varer i en medbragt taske.
Tyverierne fandt stedi perioden 14. maj til 20. maj i år og er foregået i butikker i Næstved, Rødovre, Ringsted, Bjæverskov, Køge, Hvalsø, Roskilde, Jyllinge, Vordingborg, Holme-Olstrup, Vanløse, Ølstykke og Holbæk.
Det er Udlændingekontrolafdelingen i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, som har undersøgt omstændighederne ved tyverierne med hjælp fra de involverede butikker. Da der er gerningsmænd på fri fod, efterforskes sagen stadig.
Den rumænske mand blev idømt en ubetinget fængselsstraf på fire måneder og udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år.
