Christian K. Hansen. Foto: Rolf Larsen.
Holbæks borgmester Christina Krzyrosiak Hansen melder sig nu som kandidater til posten som næstformand i Socialdemokratiet.
Det skriver hun på Facebook.
-“Det er med både stolthed, ydmyghed og en stor portion sommerfugle i maven, at jeg på opfordring fra flere socialdemokratiske borgmesterkolleger har meldt mit kandidatur som Socialdemokratiets nye næstformand”, skriver Christina Krzyrosiak Hansen på Facebook.
-“For mig handler politik om vores børn. Om en stærk folkeskole. En omsorgsfuld ældrepleje. Om velfærd, man kan regne med. Og om den sammenhængskraft, der gør Danmark til et fantastisk land. Om en udvikling, der kommer både by og land til gavn. Det er værdier, jeg hver dag arbejder for som borgmester i Holbæk Kommune. For mig handler det også om, at være bindeled mellem mine mange dygtige lokalpolitiske kollegaer og vores folketingsgruppe. Der er så mange dygtige lokalpolitiske talenter, dem og al deres viden, vil jeg gerne vær med til at sætte i spil”.
I sit opslag skriver hun også, at opgaven som borgmester i Holbæk “altid kommer først” og hun håber, at kunne bringe erfaringer fra borgmesterarbejdet med ind i arbejdet som næstformand.
Hvis du ikke kan se Facebook-opslaget herunder, kan du læse det på Facebook.
