Foto: Rigspolitiet.
En 34-årig mand fra Stenlille blev søndag eftermiddag sigtet for spirituskørsel på Hovedgaden i Mørkøv.
Politiet standsede manden klokken 14.35, mens han kørte i sydgående retning.
Ifølge politiet viste det sig, at manden havde en promille over 2,0, og sagen falder derfor ind under reglerne om vanvidskørsel.
Politiet beslaglagde derfor bilen med henblik på konfiskation. Det bliver nu op til en dommer at afgøre, om bilen endeligt kan konfiskeres.
Den 34-årige mand, som er fra Letland, fik udtaget en blodprøve som led i sagen.
