16. juni 2026 16:57

Foto: Rigspolitiet.

En 62-årig mand fra Polen med adresse i Eskebjerg fik fredag aften beslaglagt sin bil efter et færdselsuheld på Hovedgaden i Svinninge.

Det fremgår af weekendens døgnrapport fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Uheldet skete klokken 18.44, da manden kørte mod vest og påkørte et vejskilt. Ved sammenstødet blev skiltet revet op af jorden og ramte et hustag, som fik skader.

Den 62-årige fortsatte herefter cirka 50 meter, før han standsede bilen.

Politiet kom frem til stedet og foretog en alkometertest, som viste en promille over 2,0. Dermed falder sagen ind under reglerne om vanvidskørsel.

Bilen blev beslaglagt på stedet, og manden fik udtaget en blodprøve. Sagen afgøres på et senere tidspunkt.

Leave a Reply