16. juni 2026 17:29

Foto: Rigspolitiet.

Mandag klokken 17.30 modtog politiet et alarmopkald om et færdselsuheld på Ringstedvej i Holbæk.

Bilen blev totalskadet ved ulykken. Føreren sad fastklemt i bilen, men blev reddet ud og var umiddelbart sluppet uskadt.


Uheldet skete, da en 68-årig kvinde fra Kalundborg kørte på Kalundborgmotorvejen i vestgående retning og sandsynligvis fik et ildebefindende. Bilen fortsatte med uændret fart på omkring 100 km/t op ad en afkørselsrampe, hen over Ringstedvej og gennem et autoværn, før den endte på en skrænt.


På grund af omstændighederne blev kvinden fløjet til sygehuset til nærmere undersøgelse og for at få taget en blodprøve.


En bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet og skal udarbejde en erklæring på baggrund af undersøgelserne.


Den beskadigede bil blev fjernet fra stedet, da den lækkede olie.

Leave a Reply