Illustration: Holbaekonline.dk/ai
Når Kongeparret besøger Holbæk Kommune den 4. juni, får et barn fra kommunen mulighed for at overrække en blomsterbuket ved den officielle modtagelse på Krags Brygge ved Holbæk Ny Havn.
Holbæk Kommune har derfor startet en tegnekonkurrence for børn mellem 6 og 12 år bosat i kommunen. Vinderen bliver udvalgt ved lodtrækning blandt de indsendte tegninger.
Deres Majestæter Kongen og Dronningen ankommer sammen med Kongeskibet Dannebrog, og også Gardehusarregimentets Hesteskadron deltager i besøget.
Børnene skal lave en tegning med tema om kongebesøget. Motivet kan eksempelvis være Kongen og Dronningen, Kongeskibet Dannebrog på fjorden, karetkørsel med heste og trommer eller Holbæk pyntet med flag og glade mennesker.
Du kan læse mere om reglerne og hvor tegningen skal sendes til på kommunen hjemmeside på https://holbaek.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/2026/maj/bliv-blomsterbarn
