Arkivfoto: Rolf Larsen.
Lørdag blev flere personer taget i butikstyveri i Holbæk i løbet af dagen.
Klokken 10.52 standsede personalet i en butik på Ahlgade en 13-årig pige fra lokalområdet, som havde taget en creme og lagt den i sin taske. Pigen erkendte tyveriet, og hendes far blev tilkaldt for at overvære afhøringen.
Senere på dagen, klokken 12.00, blev to personer tilbageholdt i en butik på Ahlgade efter at have taget varer for godt 500 kroner. Varerne var lagt i en taske, som de forsøgte at forlade butikken med. Der var tale om blandt andet to pakker elefantsnot, spillekort og chokoladeæg. De tilbageholdte var en 66-årig mand og en 56-årig kvinde fra Holbæk. Politiet sigtede dem begge for tyveri. De erkendte forholdet og blev bortvist fra stedet efter at have betalt et mindre erstatningsbeløb til forretningen.
Klokken 19.40 standsede personalet i et supermarked på Slotsvolden to 15-årige piger, som havde stjålet forskellige alkoholdrikke. De blev efterfølgende afhørt af politiet. Butikken ønskede ikke at anmelde forholdet, men ønskede, at de sociale myndigheder ved kommunen blev.
