Arkivfoto: Rolf Larsen.
Tuse IF måtte lørdag se sig slået på hjemmebane af Sjællandsseriens tophold Nerashté fra Ballerup.
Gæsternes Yusuf Uzunel lavede to mål i første halvleg.
Tuses Jakob Heitmann reducerede til 1-2 med et kvarter tilbage. Men gæster var ikke ikke helt færdige med at score, så med ti minutter tilbage af kampen satte Adnan Curovic bolden i Tuse-målet til slutresultatet 1-3.
Uafgjort for kvinderne
Tuse IF’s Kvindesjællandsseriehold var også i kamp lørdag, da holdet tog i mod Lynge-Broby IF.
Gæsterne bragte sig foran efter godt et kvarters spil på et mål af Maiken Simone Kristensen.
Ti minutter efter udlignede Denise Hertzum Rasmussen til 1-1.
Efter pausen kom det ikke til flere scoringer så kampene endte 1-1.
