Arkivfoto: Rolf Larsen.
I dag, mandag, begyndte en nævningesag mod en 32-årig mand, som ved Retten i Holbæk bl.a. er tiltalt for røveri, bedrageri og voldtægter – det gik blandt andet udover en prositueret i Mørkøv.
Ifølge flere medier, her i blandt bt.dk. skal den 32-årige have tvunget den ene prostituerede betale for at arbejde i et bandekontrolleret område og senere presset til at udlevere 7.000 kr. Den anden blev ifølge tiltalen lokket til et hus i Mørkøv, truet med kniv, holdt fanget natten over og udsat for fire voldtægter, samtidig med at han krævede penge under påberåbelse af Bandidos.
Den 32-årige er også sigtet for røveri mod flere Rema 1000-butikker, blandt andet i Jyderup.
Ifølge retslisten fra Retten i Holbæk er der afsat 7 retsdage til at behandle sagen mod den 32-årige. Næste retsmøde er i morgen, tirsdag.
