20. maj 2026

Kort: <a href="https://www.openstreetmap.org/copyright">Open Streetmap</a>

Holbæk Kommune etablerer en ny legeplads og et mødested i Ugerløse som led i områdefornyelsen. Arbejdet går i gang næste uge, og anlægget forventes færdigt i begyndelsen af juni. Legepladsen placeres ved sportsarealet på Hovedgaden og bliver frit tilgængelig for alle.

-”Den nye legeplads bliver et vigtigt samlingspunkt i Ugerløse. Her skaber vi et sted, hvor børn kan lege trygt, og hvor familier og naboer kan mødes på tværs. Det er med til at styrke fællesskabet i byen og gøre Ugerløse endnu mere attraktiv at bo i,” fortæller Eva Anker Lund, formand for Plan- og Erhvervsudvalget.

Projektet er udviklet i samarbejde med lokale aktører og skal bidrage til at styrke fællesskabet og gøre byen mere attraktiv.

-”Vi bruger nogle af byfornyelsesmidlerne til at skabe et nyt mødested i byen, med legeplads og opholdssteder, et mødested for alle,” fortæller Betina Steffensen fra den lokale styregruppe.

Legepladsen indrettes med områder til både små og større børn samt opholdszoner, der skal fungere som samlingspunkt for byens borgere.

Leave a Reply