20. maj 2026

Foto: Rolf Larsen.

En 35-årig kvinde havde sine to mindre børn med, da hun søndag eftermiddag blev taget for butikstyveri i et supermarked på Slotsvolden i Holbæk.

Klokken 15.10 kontaktede personalet politiet, efter kvinden var gået gennem scan selv-kassen uden at scanne alle sine varer. Det samlede beløb løb op i lidt over 400 kroner.

Kvinden havde sine børn på henholdsvis 4 og 7 år med under episoden. På den baggrund har politiet oplyst, at der bliver udarbejdet en socialrapport til de kommunale myndigheder.

Leave a Reply